RETSFORBEHOLDET
- Hvorfor stemmer vi og hvad stemmer vi om?
FORVIRRET?
Find ud af hvilken retning du vil gå..
TILVALGSORDNING
Find ud af hvilke aftaler vi vælger til eller fra...
SwipeNæste
SwipeForrige
image EUROPOL Politisamarbejde på tværs af grænser
image RIA Retlige og Indre anliggender
image PNR Person Navne Register

Argumenter

Få styr på argumenterne for et ja eller et nej inden du sætter krydset til folkeafstemningen om Retsforbeholdet.

Hvorfor stemmer vi?

Dele af Retsforbeholdet, der nu kan stå for fald, omhandler opgaver, der i EU's medlemslande ofte varetages af politiet og de retslige myndigheder. Det handler blandt andet om samarbejdet indenfor udlændingeområdet, samarbejdet vedrørende grænsekontrollen, det politi- og strafferetslige samarbejde og det civilretslige samarbejde.

Nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade det europæiske politisamarbejde i Europol på grund af retsforbeholdet. Europol-samarbejdet omhandler blandt andet en tværnational indsats over for narkotikahandel, menneskehandel, illegal indvandring, hvidvaskning af penge samt terrorbekæmpelse.

Ja-partierne lægger op til, at Danmark tiltræde 22 såkaldte retsakter. Det giver blandt andet mulighed for at deltage i Europol-samarbejdet. Partierne er til gengæld enige om samtidig at vælge en stribe andre dele af EU-samarbejde på retsområdet fra.

Kilde: EU-Oplysningen og "Aftale om tilvalg af retsakter på området for retslige og indre anliggender".

Regeringen iværksætte den 9. oktober 2015 en kampagne som anbefaler et ja til folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015. Det er dog ikke alle områder af det fælles europæiske retslige samarbejde som danskerne skal stemme om. F.eks. er asyl- og udlændingepolitikken udeladt af afstemningen. Hvis det bliver et ja til folkeafstemningen tilvælger Danmark 22 retsakter og fravælger 28 retsakter ud af de 50 som er omfattet af retsforbeholdet. Læs hele aftalen som folkeafstemningen er baseret på her.

Retsforbeholdet for dummies - Hvad stemmer vi om, og hvad stemmer vi helt sikkert ikke om?

Partsindlæg af Leif Donbæk - Debattør og medlem af SF.

Den 3. december skal vi stemme om retsforbeholdet. Og helt i tidligere afstemningers ånd, så er debatten allerede fyldt med stråmænd, bevidst vildledning og ganske lidt reel fakta. I det følgende vil jeg derfor gennemgå, hvad vi stemmer om, hvad vi ikke stemmer om og afsluttende vil jeg ganske kort forklare, hvordan jeg ser forskellen på at stemme ja og nej.

Læs mere her.

"Dansk Folkepartis nødløsning – En begrænset tilvalgsordning"

Dansk Folkeparti er ikke en del af det forlig hvor partierne i Folketinget gav hinanden vetoret overfor tilvalg af nye retsakter, hvis det bliver et ja til tilvalgs-ordningen den 3. December. En ordning som vil erstatte Retsforbeholdet og dermed reelt overdrage al suverænitetsbestemmelse til de partier som på forhånd har sagt ja til ordningen.

Hvis du vil læse mere om de forskellige retsakter i tilvalgsordningen, så klik her.

Læs resten af artiklen

Hvis du er interesseret i baggrunden for danske forbehold gennem tiden så kig med her. Det er en del af en lille oplægs-serie om Retsforbeholdet som er arrangeret af foreningen Kort Sagt.

"Enden for forbeholdslinjen?" - En gennemgang af danske forbehold i dansk Europa-Politik siden 1972.

Se hele video-serien hos "Kort Sagt"